Inspiration

mobilvaner

5 mobilvaner jeg selv bruger, for at være fuldt fokuseret på mine opgaver

Når man skriver en bog ‘Reboot dine digitale vaner’ – hvilke mobilvaner har man så selv som forfatter? Få mine 5 bedste mobilvaner, som jeg løbende tjekker, om de er gode nok for mig.

af Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner for studerende og unge ansatte. Forfatter til ‘Reboot dine digitale vaner’.

Thomas Pape

Jeg er bevidst om, at jeg løbende tjekker mine vaner. Er de gode nok for mig og er de først og fremmest værdifulde for de mål jeg sætter for min dag, mine opgaver og i forhold til mine relationer med andre mennesker.

Jeg modtager ikke mails på telefonen

En af de gode vaner jeg har haft i 3 år er, at jeg ikke har sat min telefon op til at modtage mails. Jeg vil ikke være slave af at kunne tjekke og svare mails uanset hvor jeg er.

Det giver bedre pauser, mere nærvær og jeg bliver ikke taget ud af en sammenhæng, fordi der lige er en mail der tager min opmærksomhed.

Altid Flight mode når jeg arbejder dybt

Når jeg skriver eller skal fokusere dybt på noget, så er min telefon på Flight mode. Jeg vil ikke rives ud af min koncentration, da jeg skal bruge for mange minutter på at blive fokuseret igen.

Alle notifikationer er slået fra

Alle mine notifikationer er slået fra. Der er ingen pop op beskeder, røde dots eller lyder der forstyrrer mig. Jeg kalder selv på min telefon, når jeg har tid. Den skal ikke mose sig ind i min bevidsthed, når jeg ikke har brug for det.

Min mailsignatur fortæller hvornår jeg svarer retur

I min mailsignatur kan du se at jeg skrive: Jeg tjekker normalt mails to gange om dagen, for at holde mig mental skarp. Her afstemmer jeg med afsenderen, hvad de kan forvente af mig. Nogle dage svarer jeg hurtigere end andre. Men jeg tjekker ikke 50 gange om dagen.

Bogen ‘Reboot dine digitale vaner’ udkommer i oktober

Du kan allerede nu forudbestille bogen (den koster 229 kr.) ved at skrive til thomas@spine.dk. Samtidig får du før alle andre de 7 eksklusive video interviews med førende forskere, ph.d.’er og eksperter der alle ved en masse om hjernen, gode vaner, optimal søvn og mobilvaner i uddannelsesmiljøet.

Skriv til thomas@spine.dk og vær sikker på at få bogen tilsendt, så snart den rammer vores kontor.

Læs hvad Reboot-modellen kan gøre for jeres mobilvaner

Jeg har udviklet Reboot-modellen, der er afprøvet og har vist meget gode resultater på studerende. Du kan læse mere om de fire ugers indhold, som modellen er bygget op omkring. Læs om Reboot-modellen her.

mobilvaner